Erfaring er guld værd, og det glimter

Bragr, Jam Days, Dexter, Odense

Erfaring er guld værd, og det glimter

Anmeldt af Morten Gottschalck | GAFFA

Dette firemands orkester – som inkluderer hustruen til frontmanden – består af danske og en svensk musikant, som svæver på en sky af veltilrettelagt erfaring og fremviser et enormt overskud. Melodierne er primært hentet fra de allerede nævnte lande, deriblandt fra byen Danmark i Sverige. Får vi at vide.
 
Det usædvanligt velspillende orkester stryger fra gamle travere til opstrammede nyfortolkninger, som ofte indeholder ordet "polska". Det er umuligt at holde samtlige lemmer i ro – et eller andet sted på kroppen er der noget, som bouncer i takt til musikken, og når jeg kigger mig omkring, er der lutter smil at finde.
 
Frontmand Perry Stenbäck leger med en tamburin, og kommer til at flå stikket ud af sin nyckelharpa midt i et nummer, som han selv fører an i. Det lykkes ham med et passende udbrud at få puttet svinet ind igen. Og folk klapper af det. Han skumler lidt i passende professionel irritation over sit uheld, men glider selvfølgelig ubesværet tilbage i nummeret, som Hans i Grete.
 
100% pro
Anekdoterne mellem numrene er lige netop i den afmålte længde, som vidner om en frontmand med et godt greb om publikum og erfaring så solid som sadeltasker fra Texas. Perry er vant til at være ovenpå, og det giver også pote i aften. Hans hustru Christine Dueholm på percussion tager også ordet og tilføjer en god dosis kvindelig charme, med lidt ping-pong til manden. Hele pakken er serveret.
 
Sørme om det ikke lykkes Perry at få publikum til at danse også. Bragr sætter tempoet op, og op igen, til det når et forrygende tempo. Det er ikke mange toner, de misser, selvom klaveret forbliver noget lavt koncerten igennem i min side af salen. En herre i hvidt lægger for på dansegulvet og vinder som præmie det seneste album Danmarkar'n samt folkets hyldest.
 
Til sidst skal vi have en godnatvise. Bassist Jesper Frost, som har spillet fabelagtigt hele aftenen, trækker i jødeharpe. Stemningen ændres totalt, og en stærk følelse af melankoli skyller ind over lokalet. Jeg sidder pludselig og stener ned i min velskænkede æblemost og bliver helt fjern i blikket. Så ved man, at man står overfor et orkester, som kan sit kram – når orkestret bare vælger, hvilken stemning publikum skal være i, og så sker det.

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA